Bestyrelsesreferater 2010

Bestyrelsesmøde den 11. august 2010
De grønne områder Beplantningsudvalget har lavet en plan til arbejdsdage, og udvalget er i gang med en større overordnet plan.
Blandt andet af den grund er det uacceptabelt, at nogen uden tilladelse har fældet tre æbletræer på arealet mellem nr. 31 og nr. 58. De bemærkes i denne sammenhæng, at beplantning ved gavlene også er fællesareal, og at det skal varetages af fællesskabet – koordineret af beplantningsudvalget.
Det er glædeligt, at der i år er nået flere opgaver på Løvsangerdagene end forventet.
Der er stor utilfredshed med kvaliteten af det arbejde, vi betaler os fra på fællesarealerne. Dette er skriftligt meddelt Røhrmann og vil også blive forklaret, når der inden længe er en fælles besigtigelse af området.
Generalforsamling Næste års generalforsamling forventes at blive afholdt den 24. marts.
Bestyrelsesmøde den 10. juni 2010
Pasning af grønne områder samt snerydning Vi har indgået aftale med Røhrmann om pasning af de grønne områder med samme standard som tidligere. Saltning og snerydning vil ske efter behov jf. de retningslinjer, kommunen anvender.
Bebyggelsen Kommunen har godkendt de bygningsændringer og farvevalg, vi besluttede på generalforsamlingen. Bebyggelsesudvalget har fremsendt en ansøgning om reparation af læmurene. Bestyrelsen har tiltrådt forslaget, der kort sagt giver mulighed for at lægge en skifferplade oven på læmuren (murkronen). Det er bestyrelses opfattelse, at udgifter til fælles mure (mure mellem to parceller) skal deles mellem de involverede parceller. Men der er intet til hinder for, at man indbyrdes aftaler en anden fordeling.

NB: Under Information –> Husene kan ses diverse dokumenter for ændring af bebyggelsen
Bestyrelsesmøde den 07. april 2010
Det blev besluttet, at Steen fortsætter med at have kontakt til bebyggelsesudvalget, og at Hans fortsat har kontakt til beplantningsudvalget. Kirsten overtager rollen som nøglebestyrer – f.eks. til legehus og redskabsrum. Bestyrelsen har forhørt sig hos et par gartnere om pasning af de grønne områder. Vi forventer herefter, at vi inden udgangen af april kan færdigforhandle en aftale med vores hidtidige entreprenør Røhrman om fortsat samarbejde.
Bestyrelsesmøde den 13. januar 2010
Der har været dialog med et landinspektørfirma om både vedtægter og deklaration. Vedtægtsudvalget har udarbejdet et forslag til nye vedtægter. Det uddeles til medlemmerne med henblik på at indhente bemærkninger, før det endelige forslag omdeles i slutningen af februar.Der er stadig dialog med kommunen om spilde- og regnvandskloaksystemet og om støjhegnet ud mod Byageren.Den ordinære generalforsamling holdes den 23. marts 2010, og hvis det bliver nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling, vil den finde sted den 13. april.