Bestyrelsesreferater 2008

Bestyrelsesmøde den 29. oktober 2008
Bestyrelsen har erfaret, at nogle huse i etape II er malet i en grøn farve, som tydeligt afviger fra Goris grønne umbra. Derudover har bestyrelsen konstateret, at en del huse er malet eller ændret i større eller mindre grad, selv om ændringerne hverken er godkendt af bestyrelsen eller kommunen.
Bestyrelsen har skrevet til kommunen for at gøre opmærksom på problematikken og for at høre, hvordan den vil forholde sig til sagen.
Bestyrelsen har også fulgt op på spørgsmålet om afstemningsreglerne vedr. farveskift. Konklusionen er på baggrund af en klar melding fra kommunen, en yderligere nærlæsning af deklarationen samt en gennemgang af tidligere års generalforsamlingsbeslutninger, at farverne på husene kan ændres, når det er besluttet med simpelt flertal på en generalforsamling og godkendt af kommunen.
Bestyrelsesmøde den 12. august 2008
Denne gang var det komposteringsudvalget, som var inviteret til at møde bestyrelsen. Udvalget foreslog, at den nedslidte kompostbeholder erstattes af tre plastikbeholdere. Bestyrelsen støttede forslaget og bad udvalget arbejde videre med sagen.
Bestyrelsen har modtaget et kortfattet svar fra kommunen på, hvor stort et flertal skal være, før vi kan beslutte at skifte farver på husene. Byggesagsafsnittet skriver, at ”det er almindeligt flertal, fordi der formentlig ikke er forskel på malingens pris, uanset hvilken farve den har.” Byggesagsafsnittet har ikke forholdt sig til samtlige emner, som vi bragte op på mødet før sommerferien, så korrespondancen er ikke helt afsluttet endnu.
Det næste bestyrelsesmøde holdes i slutningen af oktober. På mødet skal bestyrelsen blandt andet evaluere årets aktiviteter. Kommentarer fra medlemmerne er velkomne og kan gives mundtligt eller skriftligt til et af bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsesmøde den 19. juni 2008
Som opfølgning på den ekstraordinære generalforsamling har formanden og sekretæren haft et møde med kommunes byggeafsnit. På mødet blev kommunen blandt andet bedt om at afklare, hvor stort et flertal skal være, før et farveskift kan vedtages. Mødet blev afholdt den 19. juni, men vi ved ikke, hvor hurtigt de kan svare.
Beplantningsudvalget har indhentet nogle tilbud på fældning af træer i områdets sydlige ende. Af hensyn til områdets nødvendige vedligeholdelse og for at give mulighed for etablering af en bålplads godkendte bestyrelsen aktiviteten og valgte det billigste tilbud.
Medlemmerne i Etape II har fået omdelt en kort vejledning om lukning for fjernvarmevandet til blokkene. Som supplement er der udarbejdet et kort over ventilbrøndenes placering. Kortet findes her på hjemmesiden under ”Information”.
Festudvalget var inviteret til et møde med bestyrelsen, og det virker som om, de får skabt rammerne til en god fest. Festen holdes 16. august efter årets sidste løvsangerdag.
Bestyrelsesmøde den 14. maj 2008
Bestyrelsen havde indkaldt bebyggelsesudvalget til mødet. Formålet med mødet var at drøfte, hvordan vi hver især kan bidrage til at gøre Løvsangerparken til et godt sted at bo for alle, herunder temaer som det daglige samarbejde mellem bebyggelsesudvalget og bestyrelsen, den forventelige fortsatte diskussion om farveskift etc.
Bestyrelsen og udvalget aftalte, at der skal være et tæt samarbejde om udvalgets ansvarsområde, og at det var formålstjenligt at udarbejde en liste over godkendte bygningsændringer svarende til den såkaldte allonge til vedtægterne.
Bestyrelsesmøde den 16. april 2008
Bestyrelsen havde indkaldt beplantningsudvalget til mødet. Formålet med mødet var at drøfte, hvordan vi hver især kan bidrage til at gøre Løvsangerparken til et godt sted at bo for alle. Bestyrelsen ville blandt andet gerne høre om beplantningsudvalgets visioner for områder.
På mødet med beplantningsudvalget blev følgende besluttet:

  • Beplantningsudvalget udarbejder en prioriteringsliste for omrÃ¥det vedr. beskæring af buske og træer, stubfræsning etc. Prioriteringslisten deles i to, hvor den ene del varetages af Røhrmann og den anden del er til løvsangerdagene.

 

  • Beplantningsudvalget vil ligeledes udarbejde en bæredygtig plan for bekæmpelse af ukrudt.

Bestyrelsen har konstateret, at Røhrmann har været inde på boldbanen med diverse maskiner. Bestyrelsen kontakter firmaet med henblik på at få skaden udbedret.

Bestyrelsesmøde den 11. marts 2010
De grønne områder Beplantningsudvalget har lavet en plan til arbejdsdage, og udvalget er i gang med en større overordnet plan. Blandt andet af den grund er det uacceptabelt, at nogen uden tilladelse har fældet tre æbletræer på arealet mellem nr. 31 og nr. 58. De bemærkes i denne sammenhæng, at beplantning ved gavlene også er fællesareal, og at det skal varetages af fællesskabet – koordineret af beplantningsudvalget.
Det er glædeligt, at der i år er nået flere opgaver på Løvsangerdagene end forventet.

Der er stor utilfredshed med kvaliteten af det arbejde, vi betaler os fra på fællesarealerne. Dette er skriftligt meddelt Røhrmann og vil også blive forklaret, når der inden længe er en fælles besigtigelse af området.

Generalforsamling
Næste års generalforsamling forventes at blive afholdt den 24. marts.