Bestyrelsesreferater 2011

Bestyrelsesmøde den 6. oktober 2011
Bestyrelsen har i flere omgange henstillet til, at et par konkrete høje træer fældes. Det er imidlertid en sag mellem de enkelte medlemmer, og i sidste ende må det forurettede medlem henvende sig til kommunen, der kan afgøre sagen med et syn og skøn. Sagen er undersøgt af en tidligere bestyrelse, der orienterede om resultatet på generalforsamlingen i 2005.
Bebyggelsesudvalget har set på mulighederne for at tætne husene jf. opfordringen fra generalforsamlingen. Det er udvalgets opfattelse, at det ikke er muligt at finde en fælles løsning for området, da eventuelle forbedringsmuligheder skal konstateres hus for hus. Men generelt kan udvalget anbefale at udskifte gamle ruder med energiglas.
Da der var lagt plastikposer med haveaffald i containeren ved sidste Løvsangerdag blev affaldet betragtet som byggeaffald, hvilket er tre gange dyrere (pris ca. 1.250 kr. pr. ton). Fremover vil containerne kun være til grønt affald.
Bestyrelsesmøde den 11. august 2011
Næste kontingentindbetaling skal så vidt muligt betales ved kontooverførsel, således at vi undgår uddeling af girokort. Medlemmer, der ikke har netbank, kan naturligvis stadig få et girokort.
Beplantningsudvalget overvejer, hvad der skal ske med de høje træer, og hvordan omgivelserne ved den sorte vej evt. skal se ud. Vi er opmærksomme på, at store ændringer forelægges generalforsamlingen. Bebyggelsesudvalget forventes at mødes inden for de næste uger.
Årets sidste løvsangerdag holdes den 8. oktober, kl. 9-12.
Bestyrelsesmøde den 16. juni 2011
Som opfølgning på drøftelserne på generalforsamlingen undersøger bestyrelsen, om der er problemer med høje træer. I første omgang vil en repræsentant fra beplantningsudvalget i givet fald tale med ejeren af træerne. På generalforsamlingen gav bebyggelsesudvalget tilsagn om at undersøge, hvordan husene kunne gøre mere tætte. Bestyrelsen følger op på emnet.
Årets sidste løvsangerdag holdes den 8. oktober, kl. 9-12.
Bestyrelsesmøde den 5. april 20111
Bestyrelsen har holdt det første bestyrelsesmøde i den nye sæson. Foruden at planlægge årets aktiviteter, fordelte vi opgaverne imellem os.Christian og Steen har kontakt til Bebyggelsesudvalget. Vi vil prøve at se, om vi kan få gang i noget af den dokumentation, udvalget skulle have gennemført sidste år.

Hans har fortsat kontakten til Beplantningsudvalget og er primus motor på Løvsangerdagene.